Hun forventer, at der i år bliver solgt 20.000 Fair Trees-juletræer i Danmark. For mens der i 2011 kun blev solgt juletræer under mærket Fair Trees syv steder i Danmark, er der i år mulighed for at købe træerne ved 28 Føtex-varehuse over hele landet, hvor forbrugerne ud over den traditionelle juleand også kan få et bæredygtigt juletræ med hjem. Gårdbutikken Stengården i Nordsjælland sælger også Fair Trees juletræer.
I Tyskland forventes der at blive solgt over 75.000 dansk og tysk producerede Fair Trees juletræer i år. De markedsføres af den førende tyske producent Markus Schauer.
Hos Europas største producent af juletræer, Green Team Group A/S i Sdr. Omme i Vestjylland, bekræfter adm. dir. og medejer Peder Østbjerg tendensen med, at forbrugerne indtænker miljø- og klima, når de vælger juletræer.