Der var fornemt besøg på juletræsmessen Langesø, da Georgiens ambassadør kom forbi.
– Det var en stor glæde at vise ambassadøren rundt på messen. Tankevækkende, hvor megen industri et lille frø fra en fjern og fattig egn i Georgien har skabt, siger grundlæggeren af Fair Trees, Marianne Bols.
– Bæredygtige produktionsmåder, som Fair Trees anviser, skaber både vækst i Georgien og i den vestlige juletræsindustri. I år forventes der alene i Tyskland et salg på mere end 500.000 Fair Trees, som akkumulerer midler til sociale projekter i Ambrolauri, Georgien, siger Bols, som også har fået titlen Honorary Consul of Georgia.