Juletræer som Fair Trade

Fair Trees-mærkatet er tydeligt, og fortæller om Fair Trade juletræer.Bols Planteskole i Brædstrup udbreder Fair Trade juletræer i Danmark og i hele Europa. Disse Fair Trees betyder god samvittighed – og støtte til det fattige Georgien.

For Marianne Bols er det på en eller anden måde jul hele året. Hun og manden Lars står bag Fair Trees juletræer, et koncept, der er udbredt ud i Europa, men som tager afsæt i Georgien og dernæst planteskolen i Brædstrup i Midtjylland.

Planteskolen producerer frø til sine nordmanns- juletræer i Georgien, og hjælper både gennem frø-produktionen og gennem Fair Trees Fund med at højne levevilkårene i det fattige land. De georgiske kogleplukkere får gode arbejdsforhold med ordentlig løn, sikkerhedskursus og sikkerhedsudstyr. Unge får hjælp til uddannelse.

Frøproduktionen er bæredygtig – og den er økologisk.

Fra planteskolen i Brædstrup finder frø og juletræsplanter vej ud i Danmark og Europa. De vokser op og bliver solgt med Fair Trees-mærkatet, og så kan man som køber holde jul med god samvittighed.

Træerne har været solgt direkte fra planteskolen, og landet over hos Bilka og fra stadepladser ved IKEA. For hvert solgt træ går der 0,675 Euro – ca. 5 kr. – til Fair Trees Fund, hvorfra pengene kanaliseres til en række indsatser i Georgien med særligt fokus på uddannelse, sundhed og miljø.

Fair Trade – andet end fødevarer

Mange af os forbinder begrebet Fair Trade-begrebet med fødevarer, især kaffe og chokolade, hvor råvarerne kommer fra lande i den 3. verden.

Mærket sikrer bl.a. bæredygtig produktion af råvarerne samt ordentlige løn- og arbejdsvilkår for dem, der medvirker ved dyrkning og forarbejdning.

Det er fra Georgien, de fleste frø til produktionen af nordmannsgran-juletræer kommer. Da Marianne Bols og hendes mand i 1989 som unge tog ud første gang for at købe otte tons frø af georgisk nordmannsgran, var der ikke noget, som hed Fair Trade.

”Georgien var på daværende tidspunkt en del af USSR, og det var en lang og hård kamp at få lov til at købe frøene med hjem – og alt skulle naturligvis ske via Moskva,” fortæller Marianne.

”Men vi blev grebet af den varme, vi oplevede hos de georgiske bønder,” fortsætter hun. ”Selv om de var fattige, inviterede de os indenfor, og mange af dem er stadig venner. De var også en af grundene til, at vi bliver ved med at hente frø i Georgien.

Læs resten af artiklen her og se video og billeder